Astronomi


Astronomi er en spændende hobby, som kan dyrkes på mange niveauer. At betragte en mørk nattehimmel med det blotte øje er et fantastisk syn. Himlen skifter udseende fra time til time og gennem årstiderne. Måske ser du et stjerneskud

Ønsker du at se tingene tættere på, er en kikkert en god hjælp. Alt lige fra en lille håndkikkert til et stort teleskop kan bruges.

Her vil jeg komme med en kraftig advarsel. Bruger du en kikkert om dagen, må du ALDRIG se på Solen med den uden den rigtige beskyttelse. Du får forbrændt dine øjne, og vil være blind eller få varig skade på dit syn.

Du kan også prøve at fotografere nattehimlen. Med nutidens gode kameraer og pc´er, er dette en hobby, som er tilgængelig for de fleste.

Ønsker du at vide mere om himlen over dig, er biblioteket et godt sted at begynde. Planetarier og museer byder også på meget. Der er jævnlig gode udsendelser om astronomi i radioen og TV´et. Blade og aviser bringer også noget en gang imellem.