Månen


Månen er Jordens nærmeste faste nabo i rummet. Den er sikkert ikke til at tage fejl af, når du ser den på himlen. Se mere om Månen her hos rummet.dk.

Måneformørkelse
Når Jorden skygger for sollyset til Månen, er der måneformørkelse. Se mere her hos Købehavns Universitet.

Herunder er der to af mine billeder af måneformørkelsen natten mellem den 27. og 28. september 2015.

På dette billede er Månen delvis formørket af Jordens kerneskygge.

Her er Månen totalt formørket af Jorden. Den røde farve skyldes, at Jordens atmosfære afbøjer den rødlige farve af sollyset ind i Jordens kerneskygge.

Månen, Jupiter og Venus
Om morgenen den 15. juli 2012 mellem kl. 3:55 og 4:19 skjulte Jupiter sig helt og delvist bag Månen på himlen. Dette kaldes en måne-okkultation af Jupiter, og sker forholdsvis sjældent. Venus var også på himlen denne morgen.

Dette billede af Månen og Jupiter er fra den 15. juli 2012 kl. 3:44. Selvom de ses ganske tæt på hinanden, er afstanden mellem Jorden og Jupiter 848.100.000 km., mens afstanden mellem Jorden og Månen ”kun” er 403.800 km.
Billedet er lidt rystet fordi det er taget med et håndholdt digitalkamera.


På dette billede dukker Jupiter så småt op bag Månen igen. Det er også fra den 15. juli 2012.

Her ses planeten Venus et stykke under og til venstre for Månen og Jupiter på den flotte morgenhimmel i øst. Afstanden mellem Jorden og Venus er 69.930.000 km. Billedet er også taget den 15. juli 2012 med et håndholdt digitalkamera.