{"id":49,"date":"2022-09-16T09:32:48","date_gmt":"2022-09-16T09:32:48","guid":{"rendered":"http:\/\/ibjansen.dk\/?page_id=49"},"modified":"2024-05-05T08:51:25","modified_gmt":"2024-05-05T08:51:25","slug":"solen","status":"publish","type":"page","link":"https:\/\/ibjansen.dk\/?page_id=49","title":{"rendered":"Solen"},"content":{"rendered":"\n

Solen er en forholdsvis almindelig stjerne som dem du ser p\u00e5 nattehimlen. Den lyser, fordi den er varm. Varmen fremkommer ved at tyngdekraften presser Solen sammen. Atomkerneprocesser i Solens indre har i mange \u00e5r gjort, og g\u00f8r stadig, at den holder en meget stabil temperatur. Jorden f\u00e5r energi fra Solen i form af lys og en smule partikelstr\u00e5ling.<\/p>\n\n\n\n

Solens effekt er 384.600.000.000.000.000.000.000.000 (384.600.000 trillioner) watt. Det betyder, at den p\u00e5 \u00e9t sekund udsender lige s\u00e5 meget energi, som der fremkommer ved afbr\u00e6nding af 12.000.000.000.000.000.000 (12 trillioner) liter benzin. N\u00e5r Solen udsender energi, vokser dens st\u00f8rrelse og lysstyrke langsomt.<\/p>\n\n\n\n

Se mere om solen her<\/a> hos rummet.dk<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

ADVARSEL: Se aldrig p\u00e5 Solen med det blotte \u00f8je eller nogen form for kikkert uden den rigtige beskyttelse. Du f\u00e5r forbr\u00e6ndt dine \u00f8jne, og vil v\u00e6re blind eller f\u00e5 varig skade p\u00e5 dit syn.


Solform\u00f8rkelse<\/strong>
N\u00e5r M\u00e5nen g\u00e5r ind foran Solen, opst\u00e5r der en solform\u00f8rkelse. Se mere om solform\u00f8rkelser her<\/a> hos K\u00f8benhavns Universitet<\/a>.<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her er et billede af solform\u00f8rkelsen fra den 20. marts 2015. Det blev taget med et h\u00e5ndholdt digitalkamera gennem et solfilter kl. 10:46 fra Jels.<\/em>

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Denne solform\u00f8rkelse fotograferede jeg den 4. januar 2011 kl. 9:15 gennem skyd\u00e6kket. Det blev taget fra Jels.<\/em>

<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Dette billede er af solform\u00f8rkelsen fra den 1. august 2008. Det blev taget kl. 12:28 fra Jels gennem et solfilter.<\/em>


Solen, Venus og Merkur<\/strong>
Det er kun planeterne Venus og Merkur der kan passere mellem Jorden og Solen. Dette kaldes henholdsvis Venus- og Merkurpassage.
Se mere om Venus her<\/a> og Merkur her<\/a> hos rummet.dk<\/a>.
<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her er to billede af Venuspassagen fra den 6. juni 2012. Billederne er fra samme optagelse, men p\u00e5 det nederste har jeg markeret Venus med to lysebl\u00e5 streger, og tre solpletter med hver to r\u00f8de streger.
Billedet blev taget kl. 5:52 fra Jels gennem et solfilter. Afstanden mellem Jorden og Venus var 43.190.000 km, og afstanden til Solen var 151.800.000 km.
Den n\u00e6ste venuspassage er f\u00f8rst den 10. december 2117.<\/em>


<\/p>\n\n\n\n

\"\"<\/figure>\n\n\n\n
\"\"<\/figure>\n\n\n\n

Her er to billede af Merkurpassagen fra den 11. november 2019. Billederne er fra samme optagelse, men p\u00e5 det nederste har jeg markeret Merkur med to r\u00f8de streger.
Billedet blev taget kl. 13:53 fra Havnbjerg gennem et solfilter. Afstanden mellem Jorden og Merkur var 101.100.000 km, og afstanden til Solen var 148.100.000 km.
Den n\u00e6ste merkurpassage er den 13. november 2032.<\/em>
<\/p>\n\n\n\n

Den 8. juni 2004 oplevede jeg en venuspassage ved et \u00e5ben hus arrangement hos AGS i S\u00f8nderborg. Det var den f\u00f8rste venuspassage siden 6. december 1882.
Se mere om AGS\u00b4 arrangement her<\/a>. Siden er p\u00e5 engelsk.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Solen er en forholdsvis almindelig stjerne som dem du ser p\u00e5 nattehimlen. Den lyser, fordi den er varm. Varmen fremkommer ved at tyngdekraften presser Solen sammen. Atomkerneprocesser i Solens indre har i mange \u00e5r gjort, og g\u00f8r stadig, at den holder en meget stabil temperatur. Jorden f\u00e5r energi fra Solen i form af lys og […]<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"parent":24,"menu_order":2,"comment_status":"closed","ping_status":"closed","template":"","meta":{"inline_featured_image":false,"footnotes":""},"class_list":["post-49","page","type-page","status-publish","hentry"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages"}],"about":[{"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/types\/page"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fcomments&post=49"}],"version-history":[{"count":11,"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":153,"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/49\/revisions\/153"}],"up":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=\/wp\/v2\/pages\/24"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/ibjansen.dk\/index.php?rest_route=%2Fwp%2Fv2%2Fmedia&parent=49"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}